Biotopia podcast

Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år

Når vi trækker i toilettet, tænker de færreste på, at vi samtidig sender små informationspakker om vores sundhed afsted gennem kloakrørene. Men det gør vi. Spildevandet rummer nemlig værdifuld viden om alt fra vores alkoholvaner til udbredelsen af narkotiske stoffer – og endda hvor og hvornår influenzaepidemier bryder ud.Under COVID-19-pandemien lærte Danmark at aflæse kloakvandet. Den erfaring har sat nye perspektiver på affaldets rolle: spildevand er ikke længere bare noget, vi skyller væk, men et

For nylig offentliggjorde forskere det hidtil stærkeste tegn på, at der engang har været liv på Mars. Et fund, der igen sætter gang i fantasien om, hvad der skal til for, at mennesker en dag kan leve på den røde planet.Men hvis vi virkelig skal kunne bo på Mars, er der ét helt grundlæggende krav: en atmosfære. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan skabe en – og hvilke udfordringer, der følger med.I dette afsnit har vi besøg af astrofysiker og rumformidler Tina Ibsen, som mange kender fra podcasten

For lidt over tre år siden modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi sammen med Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi for opdagelsen af klik-kemi. En pris, der satte verdens videnskabelige spotlight på København – og som stadig kaster nye opdagelser af sig.Klik-kemi er en enkel, men banebrydende metode til at "klikke" molekyler sammen. Allerede inden Nobelprisen havde feltet revolutioneret områder som kræftbehandling, solcelleteknologi, grundvandsrensning og udvikling af nye plasttyper. Og

Krig efterlader ikke kun ar på kroppen og i sindet. De traumatiske oplevelser, som mennesker gennemgår under væbnede konflikter – død, vold, seksuelle overgreb og fornedrelse – kan sætte dybe spor, der rækker videre end den enkelte. Ny forskning viser, at traumer faktisk kan spores i vores gener.I mange år troede man, at vores gener var fastlåste ved undfangelsen. En unik blanding af mor, far og tilfældigheder, som herefter stod urokkeligt. Men forskningsfeltet epigenetik har de seneste 10-15 år