STILLADS - Matematik- og naturfagsdidaktik

Hvordan bliver ny viden til undervisning? Det spørgsmål står lærere og lærerstuderende ofte med, når de møder ny forskning, nye faglige dagsordener eller nye emner, som skal ind i klasseværelset. Men ny viden kan sjældent flyttes direkte ind i undervisningen. Den skal vælges ud, omformes og gøres meningsfuld for eleverne. Og undervejs kan noget ske: Den nye viden kan ende som et kort oplæg i starten. Den kan blive presset ind i gamle aktiviteter. Eller den kan faktisk ændre det, eleverne skal...

Hvad kan et forkert svar fortælle os? Når elever regner med brøker, kan det hurtigt gå galt. De kan lægge tæller sammen med tæller og nævner sammen med nævner. De kan tro, at 1/4 er større end 1/3, fordi 4 er større end 3. Eller de kan svare forkert på en tilsyneladende enkel opgave som: Hvad er 2 divideret med en halv? Men fejlsvarene er ikke bare fejl. De kan være spor. I denne episode af Stillads taler vi med Pernille Ladegaard Pedersen om, hvad elevers fejlsvar i brøkregning kan fortælle ...

Hvad får mennesker til at passe på naturen? Mange vil svare viden. Hvis vi bare lærer nok om klimakrise, biodiversitet og bæredygtighed, vil vi også handle derefter. Men ifølge Henrik Zinkernagel er det ikke hele svaret. Viden er vigtig, men den får ikke nødvendigvis elever til at handle. Hvis naturfagsundervisningen skal skabe omsorg for naturen, må den også vække elevernes forundring, sansning og oplevelse af, at naturen er noget, vi er forbundet med. I denne episode af Stillads under...

Hvordan lærer elever egentlig at løse ligninger? Mange elever lærer at følge en metode. Flytte tal. Skifte fortegn. Isolere x. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de forstår, hvad de gør. I denne episode af Stillads dykker vi ned i begrebet læringsspor – en måde at beskrive, hvordan elever udvikler forståelse i matematik. Ikke bare hvad de skal lære, men hvordan de bevæger sig derhen. Sammen med Charlotte Krog Scott ser vi nærmere på et konkret eksempel: hvordan elever fra 3. til 6. klasse ...

Hvad vil det egentlig sige at være en god elev i natur/teknologi? Hvis man spørger lærere, handler det ofte om nysgerrighed. Om at undersøge verden, stille spørgsmål og turde lave fejl. Men når forskeren Katia Bill Nielsen stiller det samme spørgsmål til eleverne selv, lyder svarene anderledes. Gennem interviews med elever fra fem forskellige skoler har hun undersøgt, hvordan børn selv forstår det at være en “god elev”. I denne episode af Stillads dykker vi ned i elevernes egne forestillinger...

En klasse bygger både af sølvpapir og tester, hvor mange søm de kan holde, før de synker. Observationerne er mange – men ordene mangler. I denne episode af Stillads undersøger vi sproget som adgangsbillet til naturfaglig læring med forsker Anna-Vera Meidell Sigsgaard. Hvordan bevæger undervisningen sig fra elevernes konkrete erfaringer til abstrakte begreber? Og hvordan kan semantiske bølger hjælpe flere elever med at deltage, forstå og lykkes i natur/teknologi? Læs forskningsartiklen, episod...

Eleverne sidder bøjet over skærmene i det stille klasselokale. Rigtige svar giver point, en lille jingle markerer succes, og næste opgave venter allerede. Der er feedback – men ikke i form af spørgsmål, refleksion eller fælles samtale. Bare videre. Hurtigere. Flere point. I denne episode af Stillads undersøger vi, hvad der sker med matematikundervisningen, når digitale læringsplatforme som MatematikFessor kommer til at fylde mere end lærerens faglige dømmekraft. Sammen med forsker og tidliger...

En flok skoleelever skal dissekere døde bier. Men midt i arbejdet begynder nogle af bierne pludselig at bevæge sig. Oplevelsen bliver et uventet møde med det sanselige, det ubehagelige – og det mørke. I denne første episode af Stillads undersøger vi dunkel pædagogik sammen med forsker Martin Hauberg-Lund Laugesen. Hvad er pointen med at bringe elever tættere på det, der vækker følelser? Og hvordan kan det bruges i naturfagsundervisningen? Læs forskningsartiklen, episoden bygger på, her: https...